Den fundamentale energiressource i vores liv

Når vi taler om energi og præstation, glemmer mange, at vores vigtigste ressource ikke er tid, men energi. Og fundamentet for al anden energi i livet er den fysiske dimension.

Uanset om du har et fysisk krævende job eller sidder ved et skrivebord det meste af dagen, spiller din fysiske energi en afgørende rolle. Den påvirker ikke kun din vågenhed og vitalitet, men også din evne til at styre følelser, holde fokus og tænke klart og kreativt. Den er også tæt forbundet med dit engagement i det, du brænder for.

Din fysiske energidimension

VitaliLab er bl.a. inspireret af bogen The Power of Full Engagement af Jim Loehr og Tony Schwartz. Her beskrives fire energidimensioner, som er centrale for at præstere med overskud. Den fysiske dimension er fundamentet.

Tanken er, at energi fungerer ligesom en muskel: Den skal både trænes og restitueres. Når du styrker den fysiske dimension, lægger du et solidt fundament for de øvrige energiniveauer – følelsesmæssigt, mentalt og mentalt/åndeligt.

Hvor kommer din fysiske energi fra?

Din fysiske energi påvirkes af fem nøglefaktorer:

1. Din vejrtrækning
Vejrtrækningen er et overset, men effektivt redskab til at skabe ro i kroppen og klarhed i sindet. Når du føler dig presset eller opkørt, så træk vejret dybt: Indånd på 3 sekunder, og udånd på 6. Det aktiverer det parasympatiske nervesystem og hjælper dig med at finde ro.

2. Din ernæring og spisemønster
Et stabilt blodsukker og tilførsel af næringsstoffer er afgørende. Det handler ikke om at spise mindre – men om at spise smartere. 5–6 små, nærende måltider om dagen med 3–4 timers mellemrum giver kroppen en jævn forsyning af energi. Spis kun det, du har brug for frem til næste måltid. Husk også at drikke – gerne 2 liter vand om dagen udover øvrige drikkevarer.

3. Din søvnkvalitet og -mængde
7–8 timers søvn af god kvalitet er ideelt. Søvn er en af de mest effektive måder at genoplade kroppen og hjernen på. Det er her, du genopbygger energi og bearbejder indtryk. For mange bliver søvnen nedprioriteret, når kalenderen er fyldt – men det er en bjørnetjeneste mod dig selv og din produktivitet.

4. Regelmæssige pauser i løbet af dagen
Korte pauser gør en stor forskel. Bare 10 minutters afstand til opgaven kan forny dit fokus og din energi. Rejs dig, stræk dig, gå en tur – bare det at skifte miljø giver effekt. En god tommelfingerregel er at tage en pause på 10–15 minutter for hver 90 minutters arbejde.

5. Dit fitnessniveau
Din fysiske kapacitet afgør, hvor meget energi du har til rådighed i løbet af dagen. Jo bedre form, jo større energireserve. Intervaltræning er effektivt, men al bevægelse tæller. Brug gerne bevægelse som en måde at tanke op i løbet af dagen – og overvej at starte morgenen med 15–20 minutters let motion. Det kan give dig et naturligt energiboost i op til 8 timer.

Gode vaner – stor effekt

Små justeringer i hverdagen kan gøre en stor forskel. Når du får styr på din fysiske energi, løfter det både din produktivitet og din livskvalitet.

Hvis du vil arbejde med nye vaner, så start småt – og sørg for, at vanen holder, også når du er presset. Det er netop under pres, dine vaner skal bære dig.

© VitaliLab - Din vej til en bedre hverdag

Populære indlæg i Indsigt & inspiration 

Energi Træt Banner

5 råd så du også har energi, når du kommer hjem fra arbejde

Ældre Mand På Vandretur I Naturen

Forebyggelse er fremtiden – hvorfor vente på sygdommen?

Energi Fyld På

Optimer din hjerne – dit vigtigste redskab i en krævende hverdag

Viljestyrke Synde

Vaner æder dine bedste intentioner til morgenmad

Sund Aldring

Hvorfor accepterer vi sygdom som en naturlig del af at blive ældre?

Søvn Sove Godt Banner

Optimer din søvn med disse 14 råd

Lever 02

Leveren: Nøglen til energi, performance og stabil vægt i en krævende hverdag

Energimangel

Træt, ømme led eller dårlig søvn? Din omega-balance kan være årsagen