Få den bedste opstart efter ferien

De fleste, jeg møder efter en længere ferie, er nærmest “høje” over, hvor dejligt det har været – især dem, der har formået at koble helt fra arbejdet. Når vi for alvor giver slip og får ro, sker der noget med vores perspektiv: Livet uden for arbejdet træder tydeligere frem. Vi mærker, hvor vigtig nærhed med familie og venner er – og hvor meget den livskvalitet betyder.

Men ferien slutter – og vi skal i gang igen. Og hvordan vi starter op, har stor betydning for, hvor længe vi kan bevare de fordele, ferien har givet os.

Efter ferien: Du er ikke den samme som før

Når du kommer tilbage fra en længere ferie, er du ofte et andet sted mentalt og energimæssigt. Du har mere ro, større tålmodighed og måske også en bedre evne til at se, hvad der virkelig er vigtigt.

Det er nu, du lettere kan prioritere – og se, at mange af de ting, der stressede dig inden ferien, faktisk ikke er så vigtige. Det skyldes den ro og det overblik, der opstår, når vi får nok afstand fra hverdagen.

Netop derfor er det oplagt at bruge opstartsperioden på at planlægge og prioritere – især de vigtige og kreative opgaver, som kræver samarbejde og fokus.

5 gode råd til din opstart efter ferien

1. Undgå fuld fart fra start

Vi har ofte travlt med at “indhente det forsømte”, men det er netop den tilgang, der får dig tilbage i præ-ferie-tilstand på rekordtid.

👉 Start i et roligt tempo.
👉 Begræns fx din tid i indbakken – og lad ikke e-mails styre hele dagen.
👉 Giv dig tid til at tænke før du handler – især på vigtige beslutninger.

Din ro styrker din dømmekraft. Og dine omgivelser forventer ikke, at du er 100 % “tilbage” i løbet af én uge.

2. Fokusér på det vigtigste – ikke det hele

Brug energien fra ferien til at arbejde med de opgaver, der virkelig betyder noget.

👉 Identificér dine vigtigste opgaver for de næste tre måneder.
👉 Planlæg tid til dem – gerne op mod 1/3 af din arbejdstid.

De store opgaver giver dig følelsen af mening – og det er den, der hjælper dig med at bevare energi og engagement.

3. Fasthold bevægelsen fra ferien

I ferien er vi ofte mere fysisk aktive – og det giver energi.

👉 Gå en kort tur 1–2 gange om dagen.
👉 Bare 5–10 minutter kan gøre en stor forskel.
👉 Bevægelse hver 90. minut er ideelt – men én gang om dagen er en fin start.

Tænk gerne over en problemstilling, mens du går – bevægelse hjælper også på refleksion.

4. Lav opgaver, du kan lide

I overgangen fra ferie til hverdag har vi brug for motivation. Derfor er det ikke nu, du skal kaste dig over de opgaver, du mindst kan lide.

👉 Brug tid på opgaver, du er glad for.
👉 Prioritér dem bevidst – fx én time hver dag.

Det fastholder din energi og gør det lettere at komme i gang med resten.

5. Genopbyg det sociale

Samtaler og relationer på arbejdspladsen betyder meget for trivsel.

👉 Tag en kort gåtur med en kollega og hør, hvordan deres ferie har været.
👉 Brug lidt tid på at genskabe kontakten – det styrker samarbejdet og humøret.

Det er nu, du lægger fundamentet for de næste måneder

Der er ofte lang tid til næste ferie. Derfor er det en god investering at bruge lidt energi på at få en god og rolig opstart.

Eksperimentér med ét eller flere af rådene – og se, hvordan det påvirker dit energiniveau og din arbejdslyst.
For selvom vi let bliver fanget i hverdagens travlhed, kan gode vaner sørge for, at vi kun kortvarigt havner dér.

© VitaliLab - Din vej til en bedre hverdag

Populære indlæg i Indsigt & inspiration 

Energi Træt Banner

5 råd så du også har energi, når du kommer hjem fra arbejde

Ældre Mand På Vandretur I Naturen

Forebyggelse er fremtiden – hvorfor vente på sygdommen?

Energi Fyld På

Optimer din hjerne – dit vigtigste redskab i en krævende hverdag

Viljestyrke Synde

Vaner æder dine bedste intentioner til morgenmad

Sund Aldring

Hvorfor accepterer vi sygdom som en naturlig del af at blive ældre?

Søvn Sove Godt Banner

Optimer din søvn med disse 14 råd

Lever 02

Leveren: Nøglen til energi, performance og stabil vægt i en krævende hverdag

Energimangel

Træt, ømme led eller dårlig søvn? Din omega-balance kan være årsagen