Hvorfor er det så svært men vigtigt at optimere din energi

Når kaffe og viljestyrke ikke er nok

“Har jeg ikke energi nok, så må jeg bare klare den på viljestyrke og kaffe.”

Det var en sætning, jeg selv brugte for år tilbage – og som jeg stadig hører mange sige i dag.
Men kan man virkelig bruge viljestyrke, når man mangler energi?
Og hvad betyder den tankegang egentlig for vores resultater på arbejdet – og i livet?

Forskere som Roy Baumeister og Kelly McGonigal har vist, at når vi mangler energi, falder vores evne til at præstere markant. Vi bliver mindre kreative, vælger oftere det kendte frem for det nye, og vores fokus forringes. Opgaver tager længere tid, og kvaliteten falder.

Samtidig viser forskningen, at koffein og sukker kun har en kortvarig effekt. Vi føler os måske mindre trætte, men hjernen fungerer ikke bedre.

Den virkelighed mange lever i

Når jeg kigger på besvarelserne fra VitaliLabs produktivitetsquiz, viser de, at:

• kun 30 % føler sig udhvilede mere end fire gange om ugen
• mens over 40 % kun føler sig udhvilede højst to gange om ugen

Konsekvensen? Mange starter dagen med et lavt energiniveau – og det påvirker både samarbejde, beslutninger og resultater.

Det viser et enormt uudnyttet potentiale – både for den enkelte og for virksomheder.
Men hvorfor er det så svært at ændre på noget, vi godt ved, er vigtigt?

Hvorfor er det så svært at gå i seng?

En god nats kvalitetssøvn er din eneste sikre vej til en fuld energitank.

De fleste vil gerne i seng i ordentlig tid. Det siger de i hvert fald om morgenen.
Men når aftenen kommer, ser virkeligheden anderledes ud.

Når du er træt, mangler du netop den energi, der skal til for at ændre dine vaner. Og derfor tager du ofte valg, som giver kortvarig belønning i stedet for langsigtet gevinst.

Typiske mønstre, når du er træt:

• Du spiser mere – især sukker og snacks – for et kort energiboost.
• Du føler, du “fortjener” chokolade, et ekstra afsnit på Netflix eller lidt alenetid.
• Du udskyder beslutningen om at gå i seng, fordi det føles lettere at blive siddende.

Et simpelt greb er at sætte en timer på tv’et 20–30 minutter før sengetid. Når skærmen slukker, skal du aktivt rejse dig for at tænde den igen – og den pause giver hjernen tid til at tænke: “Var det nu, jeg skulle i seng?”

Det lyder banalt, men teknikken virker – og kan bruges på mange vaner.

Hvorfor er det så svært at holde pauser i løbet af dagen?

Kroppen har brug for at forny sin energi cirka hver 90. minut.
Derfor bør du holde små pauser – helst med bevægelse.

Men mange arbejdspladser gør det svært.
Hvad tænker chefen, hvis du rejser dig for at gå en tur?
Hvad hvis alle gjorde det – hvem tager så telefonen?

Resultatet er ofte, at pausen ender ved kaffemaskinen eller foran skærmen.
Men en pause uden bevægelse har næsten ingen effekt.

Med få justeringer kan virksomheder dog skabe en kultur, hvor fokus, bevægelse og pauser går hånd i hånd. Det kræver dialog og eksperimenter – men gevinsten er mærkbar.

Hvorfor er det så svært at spise, så energien holder?

Når dit blodsukker er stabilt, fungerer hjernen bedst.
Men når det falder, falder koncentrationen – og blodtilførslen til hjernens frontallap falder med op til 14 %.
Du bliver kort sagt midlertidigt 14 % dummere.

Alligevel spiser de fleste alt for mange hurtige kulhydrater, for få fibre og for lidt kvalitetsprotein og gode fedtstoffer.

Fødevareindustrien udnytter vores biologi:
Vi er kodet til at søge sødt og salt – og det udnytter producenterne med billige, vanedannende produkter.

At ændre kostvaner kræver energi – og derfor er det vigtigt først at få styr på søvn og pauser.

Et godt sted at starte er at give kroppen 11–14 timers pause mellem dagens sidste og første måltid.
Det giver fordøjelsen ro, forbedrer søvnen og styrker kroppens evne til at håndtere maden.

Det hele handler om belønning

Alle vaner er drevet af belønning.
Spørgsmålet er, om du går efter den kortvarige glæde eller den langsigtede tilfredshed.

Kortvarige belønninger er fx:

• sød og fed mad
• at svare på endnu en mail
• at købe noget nyt
• at sige ja til alle forstyrrelser
• at slappe af foran tv’et

Langsigtede belønninger er fx:

• næringsrig mad
• vigtige opgaver løst med kvalitet
• god fysisk form og stabil energi
• tid med mennesker, du holder af – gerne i naturen

Jo mindre energi du har, jo oftere vælger du den kortsigtede belønning.
Derfor er energioptimering nøglen til at vælge det, der faktisk gør dig glad på lang sigt.

Find meningsfulde mål

For at skabe nye energivaner skal du finde et formål, der betyder noget for dig.

Spørg dig selv:

1. Hvis jeg fortsætter som nu, hvordan ser mit liv så ud om 20 år?
2. Hvis jeg begynder at optimere min energi i dag, hvordan ser mit liv så ud om 20 år?
3. Hvis jeg ser tilbage om 20 år – hvad vil jeg så gerne kunne sige, jeg gjorde?

Jeg bruger selv disse sætninger til at fastholde mit fokus:

• Jeg føler mig stærk, positiv og har overskud af energi.
• Jeg er aktiv og ser lyst på fremtiden.
• Jeg skaber balance i mit hjem og prioriterer sundhed, nærvær og velvære.
• Jeg hjælper andre med at optimere deres energi og tid – og dermed vinde på jobbet og lykkes i livet.
• Jeg er en nærværende far, en troværdig ven og en elsket mand.

Din hjernes energi er din vigtigste ressource

En håndværker har brug for værktøj, der fungerer.
En leder eller specialist har brug for en hjerne, der fungerer.

For at den kan yde sit bedste, skal kroppen have:

• kvalitetssøvn
• bevægelse dagen igennem
• næringsrig mad
• restitution
• og meningsfulde mål

At ændre vaner tager tid – men du kan lykkes, hvis du starter småt og betragter dine tiltag som eksperimenter.

Har du brug for sparring eller inspiration til, hvordan du kan komme i gang, så kontakt mig gerne.

© VitaliLab - Din vej til en bedre hverdag