Når fokus på “at få ting gjort” skaber dårligere resultater

En travl hverdag uden ro og refleksion

Aldrig før har så mange været sygemeldt med stress. Og alt for mange har svært ved at holde helt fri. Ifølge en produktivitetsquiz tænker kun 11 % sjældent på arbejde, når de har fri.

Mange af dem, jeg møder, oplever en hverdag præget af konstante afbrydelser og prioriteringsskift. Planer ændres flere gange dagligt, og ofte skal de selv beslutte, hvad næste skridt er. De kæmper med at indfri mål og levere resultater i sidste øjeblik. Samtidig er det svært at sige nej – både til møder, opgaver og kolleger i nød – og det skaber en konstant indre konflikt.

Vi har værktøjerne – men ikke tiden til at bruge dem rigtigt

Vi har adgang til masser af værktøjer og metoder, men sjældent tid til at lære at bruge dem godt. Det hele lander på vores egne skuldre, og når vi ikke ved, hvad vi mangler at vide, fortsætter vi, som vi plejer. Vi knokler. Men vi bruger ikke vores vigtigste muskel: fokus.

Konsekvenserne af konstant travlhed

En af de største udfordringer i mange menneskers hverdag er, at de ikke får mulighed for at arbejde fokuseret og i dybden. I stedet arbejder vi overfladisk og hurtigt – fordi vi "ikke har tid" til andet. Kun 14 % bruger over 150 minutter om dagen på fokuseret arbejde. Gennemsnittet ligger på 60–90 minutter.

Samtidig er der stort set ingen, der reflekterer skriftligt over deres arbejde. Under 5 % i quizzen angiver, at de gør det. Derfor udvikles og forbedres arbejdsvanerne sjældent.

Når det er travlt, glemmer vi at skabe værdi

Mange løser deres opgaver uden overblik – og lader fx indbakken styre dagen. Vi må ty til kaffe og energidrikke for at holde os i gang og måler succes i, hvor mange mails vi fik sendt – ikke i værdien af det, vi skabte.

Den farlige jagt på resultater og belønninger

Den konstante travlhed skaber en sult efter hurtige belønninger. Som Christian Ørsted skriver i Livsfarlig ledelse:

“Vi får ikke den adfærd, vi belønner. Vi får den adfærd, der optimerer den enkeltes chance for belønning.”

Det ses tydeligt i måden, vi prioriterer:

Vi vælger de lette opgaver frem for de svære
Vi vælger opgaver, der giver os ros, frem for dem, der gavner virksomheden
Vi starter projekter i sidste øjeblik
Vi vælger det sociale frem for det fokuserede

Vi glemmer at tænke langsigtet. Men det er netop, når vi prioriterer efter den langsigtede værdi, at vi frigør det store potentiale.

Midlertidige løsninger skaber sjældent varige resultater

Mange virksomheder sætter fx salgstræning i gang for at skabe resultater. Det kan være en god idé – men kun hvis medarbejderne har sunde arbejdsvaner og overskud. Ellers løber initiativet hurtigt ud i sandet. Det er det samme mønster, vi ser med nytårsforsætter og slankekure: gode intentioner, men ingen varig ændring.

Vi belønner den forkerte adfærd

I mine forløb hører jeg ofte:

“Hvorfor lærer vi ikke det her noget før?”

Men virkeligheden er, at mange i stedet:

Får ros for at svare e-mails om aftenen
Får dårlig samvittighed, hvis de går en tur i arbejdstiden
Bliver opfattet som mærkelige, hvis de optimerer deres kost eller søvn
Får ros for altid at sige ja – også når de burde sige nej
Bliver set som asociale, hvis de arbejder fokuseret og alene

Vi ser sjældent arbejdspladser, der opfordrer til frisk luft, pauser, god søvn eller refleksion. Det er en skam – og en barriere for bæredygtig performance.

Vejen til reelle resultater

Der findes et kæmpe potentiale i mange virksomheder. Men det bliver ikke forløst, før vi begynder at fokusere på hvordan vi arbejder – ikke bare hvad vi når. Det kræver en kulturændring, hvor vi:

Belønner dem, der prioriterer det vigtigste først
Anerkender dem, der arbejder langsigtet og fokuseret
Opfordrer til bevægelsespauser, god energi og refleksion
Støtter hinanden i at optimere arbejdsmetoder
Roser dem, der holder fri – og møder opladte op

Vi skal være mere nysgerrige på vores egne vaner og finde den måde, vi hver især arbejder bedst på. Fejl skal være kimen til forbedring – ikke til skyld.

Det starter i toppen

Som børn spejler vi os i mor og far. Som medarbejdere spejler vi os i ledelsen. Gode vaner og kulturer starter fra toppen. Hvis vi vil ændre noget, skal vi vise det – ikke bare sige det.

Mange ved ikke, at de har brug for hjælp – eller orker ikke at opsøge den. Derfor har de brug for at se konkrete, inspirerende eksempler i deres hverdag. Først da kan de se værdien i at gøre noget anderledes.